Featured

10 største fordele ved et advisory board (eller bestyrelse)

Strategisk rådgivning på bestyrelsesniveau er ikke kun for store virksomheder, men bidrager positivt for alle ejerledede SMV’er – også din virksomhed.

Selvom virksomheder med en bestyrelse eller et advisory board klarer sig bedre end dem uden, så er det alligevel kun 6% af ejerledede anpartsselskaber som har en bestyrelse1. Det er overraskende lavt og i disse tider med stigende behov for innovation og udvikling bør flere åbne op og etablere et advisory board eller en bestyrelse. Det kan nemlig godt svare sig og fordelene er mange.

Her er listen med virksomhedsejerens 10 største fordele ved et advisory board (eller bestyrelse)


#1 Vækst

Den største fordel er uden tvivl, at optag af eksterne personer i dit advisory board resulterer i vækst for din virksomhed og helt særligt for SMV’er med 10-49 ansatte1. Det er især på den mellemlange og lange bane at værditilvæksten kan dokumenteres for ejerledede SMV’er.

#2 Sparring

Med et advisory board får du adgang til en uvurderlig sparringspartner, som du kan vende alt med. En partner der tænker på virksomhedens bedste, men ikke er bundet af høflighed som familie/venner, eller økonomisk afhængighed som nøgleansatte/ledelsesgruppe. Hos et advisory board kan du lufte dine vilde ideer, dine bekymringer og dine planer. Nogle gange for at få modspil/kritik, og andre gange blot for at få luft.

“sørg for at dække dine svage sider og blinde vinkler ind.”

#3 Kompetenceløft

Du er som iværksætter dybt involveret i alle aspekter af virksomhedsdrift, men ingen er supermænd. Med et advisory board kan du tilføje strategiske kompetencer på områder hvor både du og virksomheden har brug for det. Har du f.eks. styr på salget og eksterne kontakter, vil virksomheden få stor værdi af en person med kompetencer indenfor økonomi, ledelse og processer (alt det interne). Uanset hvor du er stærk så sørg for at dække dine svage sider og blinde vinkler ind. Det frigiver også mere tid til det du selv er god til og elsker at arbejde med.

#4 Nytænkning

Hvis du ikke tænker nyt bliver du overhalet. Så enkelt er det. En af de bedste kilder til innovation er at få inspiration udenfor din normale branche. Har du en eller flere i dit advisory board har du en unik kilde til innovation. Det kan være nytænkning til din go-to-market strategi, men også til dit leverandørmix, din rekruttering eller dine processer/digitalisering.

“Det kan være nytænkning til din go-to-market strategi, men også til dit leverandørmix, din rekruttering eller dine processer/digitalisering.”

#5 Netværk

Når du søger nye nøglemedarbejdere, kunder, leverandører eller øvrige samarbejdspartnere, så har du adgang til et langt større netværk via dit advisory board. Det netværk du får adgang til, er også langt mere anvendeligt, da et advisory board i højere grad er din ambassadør og har indsigt i dine behov og styrker.

#6 Troværdighed

Har du møde med banken eller andre interessenter er det en stor fordel for din virksomhed, at du kan referere til din bestyrelse eller advisory board. Det giver legitimitet og troværdighed til din virksomhed. Det du præsenterer for interessenterne, har således været forbi andre kompetente mennesker, hvilket giver tryghed for en bankmand, investor eller lign.

#7 Opfølgning

Uanset om du eller dit netværk kommer med masser af nye ideer, er det vigtigt også at følge op på alle de ”gamle” ideer. En systematisk gennemgang af ideer, projekter, investeringer mm. er nødvendigt, så de ikke sluger unødigt mange ressourcer, eller du går glip af indtjening. På de kvartalsmæssige møder med dit advisory board vil status på projekter derfor altid være på agendaen. Det sikrer at ideerne enten blomstrer, eller giver plads til nye ideer.

#8 Mægler

Der kommer altid et tidspunkt, hvor man som ejer, ikke er enig med en kompagnon, potentielle købere af sin virksomhed i et generationsskifte, eller øvrige investorer/långivere. I de situationer er det en fordel at bruge en mægler som du kender, og som kender virksomheden – brug derfor dit advisory board/bestyrelse.

“Et advisory board vil også jævnligt sikre, at din virksomhed har dækket sine risici af.”

#9 Governance

De fleste iværksættere og ejerledere er positive optimister, der primært har fokus på salg og fremdrift. Det er også det vigtigste for at skabe en succesfuld virksomhed. Men det er også sundt at forholde sig kritisk til sin forretning. Er der styr på forsikringsdækningen, IT-sikkerheden, det juridiske, cash-flowet? En bestyrelse er forpligtet til at sikre dette, og et advisory board vil også jævnligt sikre, at din virksomhed har dækket sine risici af.

#10 Selvrefleksion

Du har som virksomhedsleder et utal af beslutninger at tage, men er undervejs i processen ofte usikker på at tage den rigtige beslutning. Blot det at spørge andre og skulle forklare et problem giver ofte løsningen i den proces. Altså din egen løsning, blot hjulpet på vej ved at spørge en betroet person fra dit advisory board.


Der er mange fordele ved at lukke kompetente personer ind i din virksomhed via et advisory board. Hvad holder dig tilbage?

Forbeholdende for at komme i gang kan koges ned til 2 primære årsager:

  • Afgive kontrol
  • Tid/ressourcer

Det er også korrekt. Du skal nemlig investere lidt tid og penge, om end en meget begrænset investering (hvad koster det?) i forhold til udbyttet (se ovenstående 10 punkter). Og så skal du også være klar til at få sparring og rådgivning.

Vil du høre mere om fordelene, hvor lidt det koster og hvor nemt det er? Så kontakt Teil Advisory som første skridt og vi tager en uforpligtende kaffeaftale.

Kilde: (1) Rapport

Din strategi fejler 2 af 3 gange

Uanset om det korrekte antal er 40, 60 eller 80% at en strategi fejler, så er det ekstremt højt. Det er på trods af, at strategiprocesserne er mange, involverer topledelsen og kræver mange ressourcer. Slutresultatet viser sig dog ofte at være spild af tid i bedste fald. I værste fald at føre til strategiske fejlbeslutninger med fatale resultater til følge.

Der er mange årsager til at en strategi ikke ender i succes for din virksomhed. Nedenstående er fremhævet de 3 vigtigste årsager til at en strategi fejler for SMV-virksomheder.

1) Tro eller Viden

Du skal have styr på dine data inden du laver en strategi

De fleste ledere vil gerne gå direkte i gang med at definere en ny strategi. “Jeg kender jo godt min virksomhed og mit marked” hører man ofte fra ejerlederen. Selvfølgelig med rette, da du ofte har startet virksomheden op fra bunden og kender både produkt, kunder og dine medarbejdere.

Man bygger jo ikke et nyt hus uden at have undersøgt undergrunden først

Men det er en farlig start på en ny strategi. Man bygger jo ikke et nyt hus uden at have undersøgt undergrunden først. Verden ændrer sig og dermed kan gammel viden i dag være falske forudsætninger.

En god strategiproces starter derfor altid med en grundlæggende Forretningsanalyse, som belyser 4 områder:

  1. Dataanalyse, der helt præcist viser hvor du tjener penge (kunder og produkter) og hvad der skal til for at tjene pengene
  2. Markedsanalyse, der viser muligheder og trusler i de markeder du er på, og også gerne vil være på
  3. Ressource analyse, der viser dine vigtigste nuværende ressourcer (mennesker og maskiner), samt styrker og sårbarheder
  4. Værdikæde analyse, der viser sammenhængen mellem de 3 øverste – hvor du skaber værdien for dine kunder (nu-situationen) og muligheder/trusler for fremtiden.

Selvom de fleste gennemgår disse 4 trin i en strategiproces, så bliver det ofte kun overfladisk. Det efterlader stor risiko for, at du tager beslutninger på helt forkert grundlag.


2) Ingen sammenhæng

Der skal være sammenhæng mellem det overordnede mål og din handlingsplan

Det er helt klart sjovest at brainstorme og udforme nye mål og strategier. I selve hjertet af strategiprocessen er der oftest fuld fokus fra ejerleder (og konsulenter). Det flyver først med gule sedler og ideer, som følges op af store visioner og mål. Endelig formuleres det i et flot strategidokument.

Den første fejl i denne proces er, at den ofte frakobles fra Forretningsanalysen. Virksomhedens ressourcer og markedets interagering med den overses og undervurderes. Der mangler ofte et reality-check med nu-situationen, og reaktioner fra kunder, konkurrenter, medarbejdere og leverandører glemmes helt.

Den anden fejl i processen er, at medarbejderne udelades fra strategiarbejdet.

Den anden fejl i processen er, at medarbejderne udelades fra strategiarbejdet. De behøver ikke være med i hele forløbet, men at inkludere dem i dele af den har 2 klare fordele:

  1. Du får den rigtige indsigt i nu-situationen fra dine medarbejdere
  2. Du får forståelse og involvering fra starten, og dermed større chance for engagement i implementeringen

En strategi starter oftest med et visionært mål og slutter med en kort handlingsplan. Den tredje fejl i processen er, at de 2 ofte ikke hænger sammen. Mens mange taler om visionær ledelse og andre er fortalere for resultatorienteret ledelse (mål-handling-resultater), så vil jeg anbefale en kombination.

Gennemgå BÅDE en Top-Down proces og en Bottom-Up proces for at finde mål og delmål

  • Visionær ledelse: Vi mennesker elsker det simple og af den grund alene er det nemmest at styre efter et enkelt mål. Samtidig skal målet både være ambitiøst og opnåeligt. Når det er defineret (og medarbejderne købt ind til det) er det nemmere at lede visionært.
  • Resultatorienteret ledelse: Vi mennesker er også drevet af belønninger og ved konstant at have delmål at sigte efter hver dag, er der mulighed for konstant at opnå målene.
  • Kombination: Vi skal have et fælles stort mål/vision at arbejde efter (giver også en mission), men samtidig skal målet brydes ned i mange delmål, som alle leder hen til målet. Jeg anbefaler at man i processen med at finde målene gør 2 ting:
    1. Involvér medarbejderne – også i at finde det store mål og budgetterne. Skaber indsigt, involvering og motivation, og oftest bliver du overrasket over medarbejdernes ambitionsniveau.
    2. Gennemgå BÅDE en Top-Down proces og en Bottom-Up proces for at finde mål og delmål, samt stien derhen. Dermed sikrer du at begge hænger sammen.

Den fjerde fejl i processen er en undervurdering af afhængigheden af verdensøkonomien. Hvis dit produkt i bund og grund er afhængig af f.eks. den tyske økonomi (hvis du sælger komponenter der i sidste ende bruges i den tyske storindustri), så kan du ikke bare planlægge vækst uden at tage hensyn hertil.


3) Den svære implementering

Fuld fokus under implementeringen ellers vil din strategi fejle

Når det intensive forløb med at udarbejde en ny strategi er overstået skal den launches. Det sker ofte med konfetti og PowerPoint shows. Nu er arbejdet endelig overstået! Men med den indstilling er det helt sikkert at din nye strategi fejler.

Implementeringen af en ny strategi er den største, mest tidskrævende og vigtigste fase i hele strategiprocessen.

Selv hvis du har haft medarbejderne involveret i strategiprocessen, så vil din strategi fejle hvis du undervurderer implementeringsfasen. Implementeringen af en ny strategi er den største, mest tidskrævende og vigtigste fase i hele strategiprocessen.

En succesfuld implementering kræver:

  1. Involvering af medarbejderne i dele af strategiprocessen
  2. Kick-off/launch der begejstrer, men samtidig forklarer hvorfor og hvordan
  3. Dialog med hele organisationen for at sikre, at medarbejderne har forstået og følger handlingsplanen, samt at ledelsen følger med i virkeligheden
  4. Kontinuerlig opfølgning på handlingsplanen, for at sikre vi er på rette spor
  5. Føling med markedet, som oftest er reaktioner fra kunder og konkurrenter
  6. Justering af handlingsplanen undervejs

Har du svært ved at komme i mål (eller i gang)?

Teil Advisory tilbyder et skræddersyet forløb, hvor du kommer i mål med din nye strategi. Via Mål-Strategi-HandlingsPlanen udarbejdes en ny vision, en passende strategi og en handlingslingsorienteret plan. Efterfølgende følges du i 9 måneder så implementeringen lykkes. Læs mere her.


Vil du læse mere om årsager til at en strategi fejler?

Der er skrevet mange ledelsesartikler omkring årsagerne til at en strategi fejler. Der er mange årsager og ovenstående er ikke fyldestgørende. Hvis du vil læse mere om emnet kan jeg anbefale følgende links til artikler:

Tip til SMV’er: 5 fordele ved at lave et budget + en hurtig guide

Hvorfor laver ejerledere med under 10 ansatte sjældent et budget?

Virksomheder med under 10 ansatte prioriterer sjældent at lave budget, og jo færre ansatte des mindre sandsynlighed for at der laves et. Det er på trods af, at der er mange fordele ved lave et budget. Man tror ofte fejlagtigt at den manglende budgetlægning skyldes tidsmangel. Men det er ikke hele sandheden.

Her er de 3 typiske årsager til at droppe budget

  1. Driftsfokus og bevidst fravalg: Ejerlederen har fuld fokus på driften, hvor der er fokus på kunder og omsætning, samt på levering af ydelser/produkter. Det er nu’et og det håndgribelige der optager dem. Mange ejerledere er dermed også af den holdning, at et budget er teoretisk, tungt og ikke bidrager med noget – virkeligheden ændrer sig alligevel hele tiden.
  2. Tid: Det perfekte budget er omfangsrigt at udarbejde og kræver derfor meget af ejerlederen, som ikke har overskud til det. Derfor fravælges det at lave et budget, da man forventer det er enormt tidskrævende. Sammenholdt med punkt 1 (det nytter ikke noget) får et budget ingen værdi og tilsidesættes.
  3. Kompetencer: Det er sjældent man som ejerleder/iværksætter har kompetencer indenfor regnskabsfunktionen. Det er i selve DNA’et at være fremtidssynet og handlingsorienteret, hvor økonomi/regnskab er i en anden boldgade. Af den årsag har de færreste ejerledere erhvervet sig kompetencer indenfor økonomifunktionen. Hvis der skal laves et budget, antages det derfor at det er nødvendigt at bruge penge på en revisor til opgaven.

Men hvis du som virksomhedsleder ikke har et budget, går du glip af store fordele, og i yderste konsekvens er din virksomhed allerede nu på vej imod en afgrund. Overvej det derfor en ekstra gang. Læs imens om nogle af fordelene ved at lave et budget.

De vigtigste 5 fordele ved at lave et budget

  1. Motivation: Du er mere motiveret når du har et konkret mål at gå efter. Det anbefales at sætte sig mål som er ambitiøse, men også opnåelige. Og det er netop hvad du skal gøre i et budget. Når du først har et mål for både omsætning og overskud, så kan du løbende følge med og dermed også hver måned få en tilfredsstillelse når et delmål er nået.
  2. Opfølgning og reaktion: Når du november måned indser at du ikke når dit mål for hele året så er det for sent at reagere. Hvis du derimod har et budget, som du forholder dig til jævnligt (helst hver måned) så kan du nå at reagere i tide.
  3. Tjek af forretningsmodel: Selv hvis du laver et hurtigt budget så tvinger det dig til at se nærmere på tallene og dermed din forretningsmodel. Tjener du stadig penge på forretningen?
  4. Faste vs. variable omkostninger: Det overrasker de fleste hvor lidt man reelt kan skrue på sine omkostninger. En stor del af omkostningerne er nemlig faste. De kan sjældent reduceres og faktisk stiger de ofte med 2-5% hvert år (lønninger og husleje). En budgetproces giver anledning til at forstå sammenhængen af sine omkostninger og hvor du skal se nærmere på dem. Skal du flytte faste omkostninger til variable (f.eks. leasing, outsourcing)? Skal du genforhandle nogle af de faste omkostninger (forsikringer, telefon/internet) eller ligefrem spare dem væk?
  5. Indsigt i sammenhænge: Processen med at lave et budget giver dig også anden indsigt. Du har typisk fokus på omsætning, hvilket er væsentligt. Men selv i veldrevne virksomheder vil en omsætningsfremgang kun spejle lidt af på bundlinjen. Du kan i processen også lige tjekke hvad din nulpunktsomsætning vil være (mindste omsætning du kan have for at gå i 0). Har du for travlt og vil ansætte flere medarbejdere kan du også se hvor stor en betydning det har på bundlinjen. Hvor meget mere skal du sælge for at dække medarbejderens løn?

Hvis du nu er bare lidt motiveret for at lave et budget, men stadig ikke kan overskue det, så fortvivl ikke. Det er faktisk nemt at komme i gang, som du kan læse nedenstående.

Guide: Sådan laver du et budget på 30 minutter

Nedenstående er en guide til at lave et simpelt, men stadig brugbart budget. Hvis du har tallene tager det dig kun 30 minutter.

  1. Find regnskabstal: Du skal starte med at få regnskabstallene fra seneste år. Hvis du ikke selv har adgang til dit økonomi/ERP system så få din revisor eller bogholder til at hjælpe dig.
  2. Indsæt i regneark: Sæt tallene ind i et regneark. Brug kun samleposterne i første omgang. Du kan f.eks. bruge nedenstående opsætning.
  3. Beregn dækningsgrad (DG): Du skal bruge dækningsgraden. Det er % af dækningsbidrag 1 i forhold til omsætningen. Altså hvor mange penge du har tilbage af en omsætning når du har betalt/dækket de variable omkostninger.
  4. Fremskriv vækst/ændring: Forhold dig nu til ændringerne du forventer næste år. Start med omsætning. Hvor meget skal den vækste? Det er nemt at skrive et flot højt tal, men forhold dig nu realistisk? Kan du nå væksten med samme ressourcer eller skal der flere faste omkostninger til?
  5. Faste omkostninger: Vi springer over de variable omkostninger. I dette nemme budget antager vi at dækningsgraden er uændret (65%). I stedet skal du sætte den forventede vækst/ændring i Personaleomkostninger og også de øvrige. Vigtigt: Personale og husleje har oftest en fast %-vis stigning pr. år, som du sjældent kan komme udenom. Andre udgifter stiger også typisk.
  6. Reality check: Nu er du allerede i mål. Men brug lige noget tid til at kigge tallene efter i sømmene. Har du overset nogle ændringer/stigninger i kontrakter?
  7. Resultat: Hvad er resultatet? Giver det overskud? Også i forhold til din tid og investering som ejer. Er det samtidig realistisk at nå budgetmålene?
Eksempel på simpelt budget

Du skal ikke arkivere dit budget

Brug dit budget aktivt – det er et vigtigt redskab som virksomhedsleder

Det er vigtigt du ikke glemmer budgettet så snart det er lavet, eller så snart realiteterne ændrer sig markant. I sidstnævnte tilfælde bør du lave et nyt revideret budget, som du sigter efter. Der er for mange fordele ved at lave et budget.

Hvis du løbende tjekker hvordan økonomien hænger sammen i din virksomhed tager du også de rigtige beslutninger i rette tid.

Du bør gøre følgende med dit budget

  • Månedsbudget: Du skal dele dit budget op i et månedsbudget. Den nemme er blot at dele med 12. Men hvis du har bare lidt udsving over året bør du fordele mere realistisk.
  • Budget for pengestrøm: Da de fleste virksomheder lukker pga. dårligt cash-flow (selv hvis de giver overskud) bør du også lave det udvidede budget, der også indeholder pengestrømmene. Her kan du med fordel bruge din revisor.
  • Månedlig opfølgning: Lav eller få tallene for hver måned, hvor du nu kan sammenligne årets tal med både sidste år og budget. Kig ikke kun på negative afvigelser, men også positive afvigelser, da de kan indeholde forskydninger. Det er en typisk fejl at tage beslutning om investeringer på baggrund af en øget omsætning. Men den beslutning kan være taget på forkert grundlag. Hvis du løbende tjekker hvordan økonomien hænger sammen i din virksomhed tager du også de rigtige beslutninger i rette tid.

Er det stadig uoverskueligt?

Giv ikke op. Det er nu du skal bruge dine rådgivere i stedet for at droppe budgettet. For de penge er godt givet ud. Brug din revisor hvor det giver mening og det er til budgettet.

Vil du have assistance til budgettet så kan Teil Advisory også hjælpe dig – tag bare kontakt.

Stå ikke alene med økonomistyringen