Er du også en af dem, der ikke kan lide at hæve priserne?
Så er du ikke alene. Det er de færreste som kan lide at lave prisstigninger til deres kunder.
Det bunder ofte i ét af følgende udsagn:
“Jeg er bange for at kunden fravælger mig, hvis jeg hæver prisen”
“Jeg kan ikke lide at spørge efter (flere) penge for mit produkt/ydelse”
Det er helt reelle årsager.
Men faktum er, at hvis du IKKE hæver dine priser årligt, så TABER du penge!
Og især i disse tider med stadig høj inflation og lønpres.
Det er derfor du taber penge. For alle de andre hæver priserne.
Hvert år hæver alle dine leverandører deres priser. Her er blot nogle eksempler:
- Software abonnementer
- Forsikringer
- Varekøb
- Kontorartikler
- Lønstigninger personale (via overenskomst eller snart i lønforhandlinger)
- Husleje (de fleste stiger minimum 2%)
- Al transport
- Osv. osv.
Nogle bliver varslet og andre kommer snigende. Men de kommer alle sammen på et tidspunkt.
Og hvis du ikke sørger for at følge med og hæve dine priser, ja så udhuler du din indtjening = taber penge.
Lige et eksempel så jeg er helt sikker på du forstår alvoren af prisstigninger (og manglende)

Fokus på den grønne linje. Den falder selvom du sælger mere!
Jeg har lavet et simpelt eksempel, hvor jeg har hævet udgifterne med 2% hvert år. Både for vareforbrug (variabel og afhængig af mængde), lønomkostninger og øvrige faste omkostninger.
I eksemplet er der endda sat en vækst ind i volumen – altså at der sælges mere hvert år (2%).
Billedet er meget klassisk og som jeg oplever i mange virksomheder. Omsætningen stiger, men da omkostningerne samtidig stiger (og med højere hastighed), ja så skrumper overskuddet.
I eksemplet er omsætningen steget med 115t.kr. (8,2%) over de 5 år, men overskuddet er samtidig faldet med 27t.kr.! Det afspejler sig i overskudsgraden, som er faldet fra 7,1% til 4,8%.
HVORDAN får du så prisstigninger igennem?
Hvis forretningen er bundet af kontrakter er der inden vej udenom et informationsbrev til dine kunder. Det skal selvfølgelig formuleres korrekt, og brug gerne en ekspert til det.
Men ellers er mit bedste råd gradvist at hæve sine priser, eller måske også at gentænke hele sin prissætning. Der er mange forskellige modeller og det er en god øvelse at bruge lidt tid på det. Gerne med en ekspert (her er jeg skarp;-).
Vil du læse mere om hvordan du hæver dine priser kan du downloade en god kort e-bog hos Effihub.